Formål og indhold

 

Uddannelsens formål er at uddanne frivillige sundhedsmotivatorer, der kan udføre motiverende samtaler med borgere, som ønsker at få en mere aktiv livsstil med lokal forankring, der giver mening.

Uddannelsen sikrer deltagerne en forståelse af folkesundhed, sundhed og sygdom i Danmark og vigtigheden af risikofaktorer og livsstilsændringer for et sundere liv for den enkelte og dennes familie.

Desuden inddrages viden om sundhedspsykologi, sundhedspædagogik og sundhedskompetencer samt sociale faktorers rolle.

Herudover øves deltagernes færdigheder i at anvende konkrete kommunikationsværktøjer som f.eks. “Den motiverende samtale” og Karl Tomm’s spørgsmålstyper.

Undervisningen på Sundhedsmotivatoruddannelsen foregår som klasseundervisning, gruppearbejde, diskussioner og 1/1-samtaler. 

 

Sundhedsmotivator

Sundhedsmotivatorer gør en forskel for andre mennesker. Gennem sundhedsmotivatoruddannelsen får du bedre kompetencer til at udføre motiverende samtaler med borgere, som ønsker at få en mere aktiv livsstil. Du lærer også om folkesundhed, sundhed og sygdom i Danmark og vigtigheden af risikofaktorer og livsstilsændringer for et sundere liv for den enkelte og dennes familie. 

Sundhedsmotivatorer indgår i et socialt netværk med fokus på sundhed. Borgere kan møde sundhedsmotivatorer ved booking af en snak eller i Tryg-Caféen. I Vejen Idrætscenter er der oprettet Tryg-Caféen som afholdes hver lørdag i 2019. I Tryg-Caféen kan du snakke med en sundhedsmotivator og høre nærmere om hvad “Din Sundhed” kan hjælpe med.